Ofte Stillede Spørgsmål

Betaling og Bestilling

Min betaling er ikke godkendt, hvad er problemet?

Da alle betalinger er krypterede og fortrolige har vi ikke adgang til, hvorfor en betaling ikke godkendes. Hvis du betaler med Mastercard eller VISA bør der ikke være problemer med betalingen. Indtast: Fulde navn på kortet. De 16 cifre på kortet. Udløbsdato, husk at lave en / skråstreg, f.eks. 10/15. De 3 kontrolcifre. Hold startdato blank. Har du Visa eller Mastercard kort, og har du dobbelttjekket at alle informationer er korrekte, bør betalingen gå igennem. Har du ikke et Visa eller Mastercard kan du overføre via bank. Se hvordan nedenfor.

Jeg har ikke et betalingskort, kan jeg betale via bankoverførsel?

Såfremt du ønsker at betale via bankoverførsel, skal du blot lægge de varer du ønsker i indkøbsvognen, udfylde leveringsdetaljer og gå hele vejen til betalingssiden, dog uden at indtaste dine kortoplysninger. Send os herefter en email med det navn ordren er lavet i (eller det mislykkede ordrenr. du modtager), så sender vi dig den samlede pris samt vores bankdetaljer. Når vi har modtaget din betaling via banken sender vi straks dine varer af sted. Det tager typisk 24 timer før vi modtager indbetalingen og leveringen er derefter 2-3 hverdage fra dør til dør.

Kan jeg betale via EAN eller modtage varerne sammen med en regning?

Vi kan desværre ikke tilbyde betaling via EAN og kan desværre ikke afsende varer førend betalingen er modtaget. Bestilling og betaling kan foregå på disse tre måder:
Med betalingskort:
Ordren laves på hjemmesiden og betales med VISA eller Mastercard på hjemmesiden med det samme (nemmest, sikrest og hurtigst). Er bestillingen modtaget inden kl. 15 sendes pakken samme hverdag.
Faktura inden ordren sendes - med efterfølgende betaling med betalingskort eller via bank:
Læg de varer du ønsker i indkøbsvognen, udfyld leveringsdetaljer og gå hele vejen til betalingssiden, dog uden at betale. Send os herefter en email med det navn ordren er lavet i (eller det mislykkede ordrenr. du modtager). Vi kan nu lave en midlertidig faktura som vi sender til dig på email - som kan gives til bogholderiet/ansvarlige etc. Du kan få pengene fra denne og kan nu betale med betalingskort eller via bankoverførsel og vi sender ordren når betaling er modtaget.
Alm. Bankoverførsel:
Læg de varer du ønsker i indkøbsvognen, udfyld leveringsdetaljer og gå hele vejen til betalingssiden, dog uden at betale. Send os herefter en email med det navn ordren er lavet i (eller det mislykkede ordrenr. du modtager), så sender vi dig den samlede pris samt vores bankdetaljer. Når vi har modtaget din betaling via banken sender vi straks dine varer af sted.

Ønsker du at betale med Visa eller Mastercard, placeres ordren blot via hjemmesiden. Ønskes faktura eller bankoverførsel følger du blot anvisningen ovenfor.

Opkræver I gebyr for betaling?

Nej, vi opkræver ingen gebyrer for betaling, pakning eller håndtering af din ordre.

Jeg kan ikke se at pengene er trukket på min konto, er ordren betalt?

Der går typisk 1-2 bankdage før pengene bliver trukket fra din konto. Er du i tvivl om beløbet er trukket henviser vi til informationen du har modtaget i den vedhæftede .txt fil i emailen fra PayPoint.net. Er beløbet trukket står der: ”Sale Okay”

Jeg kan ikke se at min ordre er blevet refunderet som aftalt, er ordren refunderet?

Der går typisk 2-4 bankdage før pengene bliver indsat på din konto. Er du i tvivl om beløbet er refunderet henviser vi til informationen du har modtaget i den vedhæftede .txt fil i emailen fra PayPoint.net. Er beløbet refunderet står der: ”Rfnd Okay”.

Jeg kan ikke lægge varer i indkøbskurven. Hvorfor ikke?

Hvis du ikke ser de varer du tilføjer i indkøbskurven kan det skyldes at din computer ikke tillader cookies fra vores hjemmeside. For at vores hjemmeside skal kunne huske hvad du lægger i indkøbskurven (og ikke blander det sammen med, hvad andre kunder bestiller) lægges en ’cookie’ på din computer. Er indstillingerne for høje tillades cookies ikke og der kan således ikke lægges noget i indkøbskurven. Dette fremstår enten ved at der ikke lægges noget i indkøbskurven eller at siden er blank når en vare tilføjes. Dette kan nemt ændres.
Sådan gør du: Gå til Kontrolpanel -> Internet -> Internet Indstillinger ->Sikkerhed -> Vælg Medium-høj. Herudover går du til fanebladet Private Oplysninger -> Vælg Medium-høj.
Når du er færdig med at handle, kan du nemt stille indstillingerne tilbage.

Jeg kan ikke indtaste festdato, hvad gør jeg?

Du skal klikke på kalender ikonet. Her vælger du en dato. Hverdage før kl. 15 kan du ikke vælge en festdato der er tættere på end 2 hverdage. Hverdage efter kl. 15 kan du ikke vælge en festdato der er tættere på end 3 hverdage.

Levering

Hvad koster levering?

Levering koster 69 kr. pr. ordre (dog maks. 25 kg.). Det er desværre ikke muligt at vælge en billigere leveringsmulighed. Alle pakker sendes som pakke så de er fuldt forsikrede og kan trackes. Vi sender pakken med DPD som benytter Post Danmark til levering og du kan derfor benytte Modtager Flex og posthuset, dog ikke pakkeboks.

Hvor lang er leveringstiden?

Levering tager 2-3 hverdage fra afsendelsesdag til leveringsdag. Som hovedregel, bestiller du inden kl. 15 sendes din ordre samme hverdag, efter kl. 15 sendes din ordre den næste hverdag. Det er ikke til at sige hvilke pakker der når frem på 2 hverdage (typisk 75%), og hvilke pakker der når frem på 3 hverdage (typisk 25%). Der er ingen afsendelse eller levering lørdag, søndag og helligdage. Vi anbefaler altid at du bestiller i så god tid som muligt, helst minimum 5 hverdage før du skal bruge varerne. Bemærk: Ordrer med varer med eget design eller tekst. Hele din ordre vil først blive afsendt når varerne er produceret. Den samlede leveringstid for disse ordrer er: Skærf, bånd og konfetti: 4 hverdage. Banner ca. 1 uge. Latexballon, folieballon, coaster, navnekort, serviet og kageæske ca. 2 uger. Ordrer til Norge, Sverige, Færøerne og Grønland tager 5-8 hverdage, er der bestilt varer med eget design forlænges leveringstiden yderligere med de ovenstående tider.

Er det muligt selv at afhente min ordre på Jeres lager?

Nej. Vi er kun online og har ikke lager eller butik i Danmark.

Hvad er det seneste bestillingstidspunkt for en ordre jeg skal bruge i weekenden?

Ordrer der skal benyttes fredag aften, lørdag, søndag eller mandag morgen skal være bestilt senest tirsdag kl. 15 således at d forventede leveringsdage er i tidsnok inden din fest, dvs. torsdag eller fredag. Generelt, en ordre der bestilles tirsdag inden kl. 15. vil blive leveret torsdag eller fredag. En ordre der bestilles senere end kl. 15 på en tirsdag eller inden kl. 15 på en onsdag, vil blive leveret fredag eller mandag og det kan derfor ikke garanteres at ordren vil nå frem inden weekenden. Ca. 75% af vores pakker når frem på 2 hverdage - det er desværre ikke til at forudsige hvilke pakker det vil være.

Hvordan foregår levering?

Du modtager et trackingnr. dagen efter afsendelse. Pakker sendes med DPD men leveres af din lokale Post Danmark pakkepostmand mandag-fredag ml. ca. kl. 8 og 16 til virksomhedsadresser og ml. ca. kl. 09 og 20 til privatadresser. Det nemmeste og hurtigste er at du oplyser en leveringsadresse hvor der enten er Modtagerflex eller hvor der er nogen hjemme på leveringsdagen. Husk at navnet på pakken skal stemme overens med navnet på adressen. Pakkeboks eller Postboks kan ikke benyttes.
Er der ingen hjemme på leveringsadressen når postmanden kommer, kan du benytte dig af Modtagerflex hvis du er tilmeldt denne (læs mere her). Er der ingen hjemme/Modtagerflex kan pakken afhentes på dit lokale posthus, du vil modtage postkort herom.

Jeg bor ikke i Danmark, leverer I også i andre lande?

Ønsker du levering i Norge, Sverige, Island, Grønland eller Færøerne, vælges dette nemt under indkøbsvognen hvor du vil have mulighed for at vælge disse som leveringsland. Ordrer til levering udenfor Danmark bør bestilles ca. 14 dage i forvejen for at sikre rettidig levering. Bemærk at ekstra told kan blive pålagt din ordre, afhængigt af dit lands toldregler og toldsatser.
Bor du på Færøerne, Grønland eller Island bør du bemærke at vi kun benytter FedEx Fly som fragtmulighed. Dette indebærer at vi pakker, måler og vejer ordren førend vi kan give en endelig fragtpris for ordren, den oplyste fragtpris er således en ca. pris. Vi kan desværre ikke sende helium til disse tre lande.
Ønsker du levering til andre lande end de nævnte, så send os blot en email så finder vi også ud af det.

Skal man betale told el.lign. af varer fra England til Danmark?

Nej, varer kan bevæges frit rundt i EU uden told.

Jeg har ikke modtaget min pakke

Har du modtaget et 14 cifret trackingnr. pr. email og har du ikke modtaget din pakke indenfor 2 hverdage fra ordreafgivelsen bør du straks tage kontakt til DPD/Post Danmark hverdage kl. 07-18 og lørdage kl. 08-14 på: 80 20 70 30. Email: skrivpost@post.dk (husk at oplyse dit 14-cifrede trackingnr). Kan de ikke hjælpe, er du altid velkommen til at kontakte MinTemaFest.dk. Har du andre spørgsmål omkring levering eller tracking anbefaler vi at læse DPD’s FAQ klik her.
Har du modtaget en faktura men ikke modtaget et trackingnr. fra os, bør du kontakte os hurtigst muligt på sales@mintemafest.dk.

Jeg har nægtet at modtage min pakke, ikke aftalt genlevering, ikke afhentet min pakke og den er nu på vej retur med DPD. Hvad er proceduren?

Sendes pakken retur med DPD kan der gå 1-2 uger før pakken ender hos os igen. Du kan følge pakkens vej retur vha dit trackingnr. Ordren vil blive refunderet til dit betalingskort indenfor 14 dage efter modtagelse, minus et retur-gebyr på 99 kr. som er det vi betaler for en returnering med DPD. Er returneringen baseret på fejl i DPD og har du været i kontakt med os og DPD om dette, så vil vi normalvis kræve forsendelsen dækket af DPD og dermed give kunden fuld refundering.

Jeg vil sende/har sendt hele min ordre retur for egen regning eller dele af min ordre retur for egen regning. Hvad er proceduren?

Sender du hele eller dele af din ordre retur, anbefaler vi at du sender varerne forsikret og med mulighed for tracking af pakken. Således kan du sikre dig at varerne når frem eller erstattes såfremt de forsvinder under transporten. Har du sendt en intakt ubrugt ordre retur på egen regning, vil vi gennemgå ordren og refundere ordrens fulde beløb til dit betalingskort indenfor 14 dage efter modtagelse. Har du sendt en eller flere intakte ubrugte varer retur på egen regning, vil vi gennemgå varerne og refundere varernes værdi indenfor 14 dage efter modtagelse. Send os først en email med navn og antal på de varer du returnerer samt dit ordrenr. Medsend også disse informationer i returpakken. Så er det nemmere og hurtigere for os at refundere dine penge. Afsender- og returadresse er: MinTemaFest.dk Unit 2. Clarendon Drive Industrial Park. Wymbush, Milton Keynes. England MK8 8DA. Du finder også returadressen på din papir- og email-faktura samt på hjemmesiden under Handelsbetingelser.

Varer

Hvordan ved jeg om varen er på lager?

Hvis du kan se varen på siden, så er den på lager. Udsolgte varer fjernes fra siden og sættes op igen når de atter er på lager. Såfremt en vare mod forventning er udsolgt eller ændret, vil du modtage en sms og/eller en email, hvori du vil blive bedt om at vælge et alternativ

Jeg skal bruge et stort antal varer, har I det?

Størstedelen af varerne har vi på lager i meget store antal. Har vi dem ikke på lager i det antal du skal bruge, kan vi skaffe det meste hjem indenfor 1-4 hverdage, dog afhængigt af produkttypen. Skal du bruge et større antal af et produkt der er uden for sæsonen, f.eks. juleprodukter om sommeren, eller hvis du skal bruge et meget stort antal af generelle produkter bør du skrive til os på sales@mintemafest.dk.

Jeg har lavet en ordre men har glemt nogle varer! Hvordan tilføjer jeg varer til en eksisterende ordre?

Har du lige lavet en ordre og har fundet varer du gerne vil tilføje, skal du straks kontakte os via telefon eller email. Vi vil herefter kunne oplyse om det vil være muligt at tilføje varer til ordren, baseret på hvor langt i systemet den første ordre er kommet. Vi kan ikke garantere at vi kan stoppe ordren. Hvis vi kan stoppe ordren vil vi bede dig om at lave en ny ordre med de ekstra varer du ønsker, og herefter sende os en email med de to ordrenumre. Vi vil herefter refundere 69 kr. og sende de to ordrer sammen.

Der mangler en vare i min levering!

Hvis der er tale om et mindre produkt skal vi i første omgang bede dig om at gennemgå hele kassen igen. Kig under alle flapper og i alle sprækker og indpakninger. Det sker ofte at en vare pakkes sammen med en anden vares indpakning, eller at en vare ryger ind under flapper, i sprækker eller ind i et andet produkt under transporten. Pak derfor alle ting helt ud og gennemse alle indpakninger for at sikre at varen reelt mangler. Balloner ligger f.eks. ofte under flappen i heliumcylinder-kassen. Kan du forsat ikke finde varen, kontakter du os hurtigst muligt så vi enten kan sende dig en ny vare eller refundere værdien af den manglende vare. Husk at oplyse ordrenr.
Hvis der er tale om et stort produkt skal vi bede dig om at tjekke den fremsendte email med dit DPD trackingnr. Du modtager ét trackingnr. pr. kasse. Har du f.eks. modtaget to trackingnumre vil din ordre blive leveret i to kasser. Det kan ikke garanteres at alle kasser leveres samme dag. Se hvor hver af dine pakker er, vha. de fremsendte trackingnr.

En vare er defekt eller anderledes end det bestilte, hvad gør jeg?

Har du modtaget en vare som er beskadiget under transport, som har en mangel eller som er anderledes end det bestilte, er det vigtigt at du beholder denne vare såfremt du ønsker at klage over den. Du skal sende os en email med 1-2 billeder af produktet hvor fejlen fremgår sammen med navnet på varen, oplysninger om, hvad der er galt med produktet samt antal. Har du modtaget en defekt eller forkert vare skal du kontakte os indenfor rimelig tid, så vi kan afhjælpe enten via et afslag i prisen, en refundering eller en ny vare.

Jeg vil gerne returnere en intakt ubrugt vare, hvordan gør jeg?

Alle intakte ubrugte varer kan returneres på egen regning til MinTemaFest indenfor 14 dage efter modtagelse. Vi tjekker varen efter og refunderer varens værdi indenfor 14 dage efter modtagelse. Tilbagesendes en hel samlet ordre på egen regning, refunderes de 69 kr. for leveringen også. Send os først en email med navn og antal på de varer du returnerer samt dit ordrenr. Medsend også disse informationer i returpakken. Så er det nemmere og hurtigere for os at refundere dine penge. Afsender- og returadresse er: MinTemaFest.dk Unit 2. Clarendon Drive Industrial Park. Wymbush, Milton Keynes. England MK8 8DA. Du finder også returadressen på din papir- og email-faktura

Min heliumcylinder virker tom! Hvad gør jeg?

Det er meget meget sjældent at dette forekommer. En heliumcylinder vil altid virke tom da helium er lettere end luft og dermed vejer mindre end luft. Du kan således ikke mærke på cylinderen om den er tom eller fyldt. Når du drejer på håndtaget for at lukke helium ud, skal du bøje tuden op eller ned imens. Sørg for at der er en ballon på tuden for at undgå spild. Læs mere om helium og heliumballoner her

Hvordan puster jeg balloner op med helium?

Sæt ballonen på tuden. Drej håndtaget mens du bukker tuden op eller ned. Sørg for at overholde ballonens diameter mål da helium hurtigt slipper op hvis hver ballon blot er pustet 1-2 cm. mere op end det foreskrevne. Læs mere om helium og heliumballoner her

Hvor længe kan jeg forvente at balloner oppustet med helium svæver?

Almindelige balloner, også kaldet latex balloner, svæver 6-8 timer. Folie heliumballoner holder i ca. 1 uge, illoom balloner svæver ca. 4 timer. Dette er standard uanset hvor du køber dine balloner, dog kan svævetiden afvige fra det oplyste baseret på:
Størrelsen af ballonen (jo større ballon, jo længere svævetid), ballonens kvalitet (jo bedre kvalitet, jo længere svævetid) samt rummets temperatur (kold eller meget varm temperatur vil forkorte svævetiden). Læs mere om helium og heliumballoner he. Ønsker du at få dine latex balloner til at svæve i længere tid bør du benytte produktet Hi-Float som kan forøge svævetiden for latex balloner op til 100 timer. Produktet kan ikke benyttes i folieballoner.
Find Hi-Float her

Jeg ønsker at købe et kostume. Hvor kan jeg se vejledende mål på størrelserne?

Du finder en vejledende oversigt over målene på kostumer til børn og voksne her

Jeg ønsker at bestille varer med egen tekst. Hvordan foregår det?

Bemærk: Alle ordrer med varer med eget design vil ikke blive leveret på 2-3 hverdage, se leveringstiden for disse nedenfor. Når vi har modtaget din ordre med den valgte tekst, farve, antal og evt. motiv sender vi denne i produktion hurtigst muligt. Bemærk at det ikke er muligt at ændre ordren så snart ordren er afsendt. Dobbelttjek derfor alle ord, stavning, antal, farver og evt. motiv inden du placerer ordren. Produktet vil blive printet som det bestilles og der skal betales for varen som den bestilles. Ordrer der indeholder varer med egen tekst vil først blive afsendt når varerne er produceret. Den samlede produktions- og leveringstid for disse ordrer er ikke 2-3 hverdage men er som følger;
Bannere, skærf og bånd, muleposer, kanvas billeder og konfetti: ca. 4 hverdage. Balloner og ansigtsmasker: ca. 6 hverdage. Papfigurer, servietter, coasters, navne-/bordkort: ca. 2 uger. Det er ikke muligt at producere varer hurtigere end oplyst ovenfor.

Jeg kan ikke loade en side med varer som jeg selv skal designe.

Prøv at loade siden igen og vent i 10 sekunder. Fremkommer siden ikke, tryk da på F5 tasten og vent igen i 10 sekunder. Fremkommer siden stadig ikke er det muligt at du ikke har den nyeste version af Adobe flash på din computer. Download den nyeste version her: Adobe flash.

Emails og SMS

Jeg har modtaget en sms om at MinTemaFests emails ikke går igennem til min emailadresse. Hvorfor, og hvad gør jeg?

Enten har du indtastet din emailadresse forkert ved ordreafgivelsen eller også vil det emailsystem du benytter ikke godkende sales@mintemafest.dk som en reel afsender og vil derfor afvise alle emails vi sender.
I begge tilfælde skal vi bede dig om at sende os enten den korrekte emailadresse eller en anden emailadresse til sales@mintemafest.dk så vi kan sende dig faktura, information samt trackingnr. på din pakke.

Jeg har modtaget en identisk email flere gange. Hvad betyder det?

Størstedelen af de emails der udsendes i forbindelse med ordreafgivelsen, udsendes automatisk af et ordrebehandlings-system. Desværre sker det sommetider at en email ’sætter sig fast’ i systemet og bliver sendt ud flere gange. Det er en beklagelig fejl. Er emailsne identiske kan du blot slette de ekstra emails du har modtaget.

Jeg har både modtaget en email hvor min ordre er godkendt og en email hvor den ikke er, hvad betyder det?

Har du forsøgt at lave en eller flere ordrer der ikke blev godkendt eller er en eller flere betalingsforsøg ikke godkendt, vil du normal vis modtage en email om det ’mislykkede’ forsøg. Bemærk ordrenr. og afsendertidspunkt på denne email. Har du efterfølgende betalt ordren eller lavet en ny ordre som er godkendt vil du modtage en email som bekræfter at ordren er betalt og modtaget. Bemærk ordrenr. og afsendertidspunkt på denne email.
Har du forsøgt at betale med betalingskort vil du herudover også kunne se, om beløbet er trukket i den vedhæftede ”ordrenr.txt” fil i emailen fra PayPoint.net. Er beløbet trukket: ”Sale Okay”, er beløbet ikke trukket ”Sale Failed”. Bemærk også ordrenr. og afsendertidspunkt på denne email.

Jeg har ikke modtaget emails fra Jer. Hvorfor ikke?

I første omgang skal du tjekke din ’spam folder’ eller ’uønsket post folder’. Idet vores emailadresse ikke allerede er kendt af dit emailsystem er der en stor sandsynlighed for at vores emails ender i en ’uønsket post folder’. Finder du ingen emails her, kan det være at du har opgivet en forkert emailadresse ved ordreafgivelsen. Har vi modtaget dine emails retur vil sende dig en sms om dette. Uanset, beder vi dig om at sende os din emailsadresse såfremt du ikke har modtaget vores emails. Send den til sales@mintemafest.dk